Få en Lommeskov til jeres grønne netværk

Dit lokale grønne netværk, uanset hvilken bevægelse du kommer fra, kan få hjælp til at få en Lommeskov i jeres lokalområde.

De Grønne Nabofællesskaber, Vild Have Mentorer og Praktisk Økologi er blot nogle få navne på grønne netværk, vi enten hjælper eller har hjulpet med Lommeskove.

Hvorfor arbejder 2030skov med Lommeskove? 

Naturen skal helt tæt på mennesker, da vi tror på, det leder til forøget naturnysgerrighed. Nej, Lommeskove er nødvendigvis ikke ‘rigtig’ natur, men det er heller ikke formålet.

Formålet med Lommeskovene er at skabe og styrke den grønne bevægelse.

Jeres grønne netværk er allerede i fuld færd med netop det, hvor Lommeskoven er endnu et godt redskab til at samle lokalområdet, og få flere med på den grønne bølge. 

Du kan læse mere om motivationen bag vores arbejde her.

Børnene er samlingspunktet i lokalområdet

Børnenes naturforståelse og lokalområdets involvering kommer først i vores arbejde, da vi tror på, det accelererer den grønne omstilling. 

For at facilitere det bedst muligt, har vi udviklet følgende 3 skovworkshops, som skolebørn nemt kan kobles på.

  1. Forberedelse
    kendskab til områdets eksisterende planter, hvilke træer og buske vi skal plante, børnene laver sit eget skovdesign og navngiver Lommeskoven
  2. Plantedagen
    hvor børnene sætter træer samt buske i jorden og indvier skoven sammen med forældre
  3. vedligehold og dataindsamling
    hvor børnene genbesøger skoven, fjerner ukrudt, laver dataindsamling og forhåbentlig kan observere spændende insekter samt dyr

Du har sikkert flere spørgsmål, men det tager vi bare hen af vejen. 

Ansøg derfor nu hvis du ønsker at få en Lommeskov i jeres lokalområde.

Få en lommeskov

Fortæl os, hvem du er
Repræsentere du/i en skole eller en kommune?
Hvad er i interesseret i?
Har i valgt et skovområde?
Har i frivillige?

Få en lommeskov