Skoven her er igen som sådan ikke anderledes metodisk end de andre skove. Miyawakis forskning er stadig, hvad der ligger bag. Omvendt er gymnasieskoven anderledes på grund af det faktum, at det naturligvis er et gymnasium, som hjælper med at plante.
Hvorfor er nuancerne på de forskellige skove interessante?
Årsagen til det er, at de som deltager i skoven, naturligvis har en stor indvirken på udfaldet såvel læringen fra projektet. Har vi eksempelvis at gøre med en femte klasse fra en folkeskole, en såkaldt skoleskov, ender vi altså med et meget anderledes projekt sammenlignet med en gymnasieklasse. Ved sidstnævnte er der større mulighed for at gå i dybden med metoden, snakke om hvorfor biodiversitet er vigtigt og kigge på mere avanceret dataindsamling og -analyse.
Såvidt vi ved bliver Virum og Lyngby Grønne Nabofællesskab de første i Danmark, som netop laver en gymnasieskov. Et interessant samarbejde vi glæder os til at følge!
