Ja, det lyder helt utopisk, men den korte version er, at Miyawaki metoden indebærer, at man starter i det såkaldte klimaksstadie (se figur 1). Dette gør, man springer flere trin over i skovprocessen. Dermed kan man sige, at man får en 100 år gammel skov på 10 år.
Hvad med den lange forklaring? Lad os starte med den engelske version fra ivn.nl
In a temperate climate with sufficient annual rainfall forests will develop naturally. First grasses and pioneers show up, after this perennial plants take root and they are again succeeded by shrubs, by the time the shrubs have developed pioneer trees will come in by bird or wind and after they grow up animals like squirrels and jay’s will start hiding nut barring trees, and eventually form the climax community of the forest. The climax forest is usually dominated by hardwood, slow growing, shade tolerant trees with big and heavy seeds – that are dispersed by birds or small mammals. This process from barren land to climax forest can take up to 100 or 200 years. By planting the climax trees on day one and by adjusting the soil to the climax stage of the forest, it is possible to reach the stage of a 100 year old naturally developed forest within ten years. This explains the 10x faster growth. The growth is not about the trees but the establishment of the climax plant community. As the picture below shows.
Daan, ivn.nl
Pointen er altså, at: “By planting the climax trees on day one and by adjusting the soil to the climax stage of the forest, it is possible to reach the stage of a 100 year old naturally developed forest within ten years.” Dermed handler Miyawaki metoden ikke om væksten af træerne, men i stedet hvordan man hjælper skoven på vej.
Kan træer redde klimaet?
Ja, og nej. Det kræver massive områder med træer for at have en reel effekt på drivhusgasser. Alligevel kan vi opnå en kæmpe CO2 reducerende effekt med den mængde land, vi allerede har til rådighed. NASA har eksempelvis hjulpet med satellitbilleder, som viser potentialet for at plante skov på eksisterende områder. Yderligere i takt med, at forbruget af produkter fra dyr falder, får vi mere landjord til rådighed, hvor vi yderligere kan plante skov.
Stiger optaget af CO2, når mængden af CO2 i atmosfæren stiger?
Det korte svar er nej, omvendt kan vi kigge på unge planter som optager mere CO2, når niveauet stiger i atmosfæren, og gemmer en stor mængde af CO2’en i jorden. Her er Miyawaki metoden ekstra genial, da hele 3 planter sættes per kvadratmeter. Med andre ord har vi en springfarlig kombination, hvilket giver grobund for et signifikant optag af drivhusgassen.
Træer optager CO2, og kan gøre en stor forskel for klimaet, ja, men kan ikke stå alene i forhold til såkaldt carbon capture. Vi har stadig brug for at sænke vores udledninger og på samme tid investerer i teknologier, som kan suge CO2 ud af atmosfæren. Derfor giver det også mening at hoppe videre til Miyawaki metodens allervigste argument: Biodiversitet.
Biodiversiteten er humlen af det hele
2030skove baseret på Miyawaki metoden sikrer høj biodiversitet. Metoden kan faktisk laves helt ned på 16m2, hvor der som minimum skal være hele 25 forskellige arter. Ved større Miyawaki skove ser man ofte 35+ arter. Årsagen til det er, at en ægte skov er delt op i 4 lag, hvorfor hvert lag naturligvis skal dækkes med dertilhørende hjemmehørende planter.
Sagt på en anden måde får man altså en biodiversitetsskov, hvilket absolut er det største salgsargument for at lave skove baseret på denne metode. Klimakrisen er en stor udfordring, ja, men ligeså stor er biodiversitetskrisen, som truer menneskehedens eksistens.
Tallene bag finder du blandt andet i dette studie om Miyawaki metodens effekt på biodiversitet lavet af Wageningen University i Holland fra 2018-2022 på 11 skove baseret på metoden. Vigtigt at understrege er, at metoden ikke sikrer rød-listede arter. Dog fandt forskerne hele 1.167 forskellige arter i skovene, hvilket understøtter påstanden om 100x mere biodiversitet sammenlignet med konventionelt plantageskove. Dog anbefaler vi at tage denne påstand med et gran salt, uanset hvor sand den nu er. Slutteligt er 2030skov allerede i gang med danske studier, med anderledes metoder, for at undersøge påstanden om 100x mere biodiversitet yderligere.
Vil du også gerne gøre en forskel på klima og biodiversitet?
Så er der heldigvis en masse gode tiltag, du kan støtte. Én af tiltagene er naturligvis 2030skove, hvor vi har en mission om at plante 2.030 miyawaki skove inden 2030. Vi har brug for din hjælp, hvorfor du her kan lære, hvordan du får din egen skov.
