Miyawaki skove er små, tætbeplantede skove, der kan være så små som en tennisbane. Konceptet stammer fra den japanske botaniker Akira Miyawaki, der har plantet over 1.000 miniskove i primært Japan og Malaysia, og breder sig nu til resten af verden.
Kritik er altafgørende. Ikke desto mindre gør tallene sig gældende i den kontekst som Miyawaki metoden foreskriver. Lad os prøve at forklare:
Miyawaki metoden springer trin over i den naturlige forming af skove, og starter i stedet i “Climax” stadiet, som vist i figur 1. Dermed gror træerne ikke 10 gange så hurtigt, men 10 gange så hurtigt i forhold til tid, bliver 30 gange så tætte, da man planter 3 planter per m2 og har en 100 gange større biodiversitet end konventionelt plantede skove. Angående biodiversitet tænkes der ikke på rødlistede arter, men mængden af forskelligartede dyr, insekter og planter.
Linket foroven fører til et hollandsk studie på hollandsk, hvor følgende på engelsk er konklusionen i forhold til biodiversitet:
“Wageningen University has monitored the biodiversity of Tiny Forest Zaanstad in 2017 and of 11 Tiny Forests throughout the Netherlands between 2018 and 2022. Ecologist Fabrice Ottburg was leading the study. His team discovered 1.167 different species of plants and animals in eleven different tiny forests. According to Fabrice we don’t save any red list species, but the miniforests accommodate large populations of common species like ants, snails, slugs, spiders, beetles, bees, hoverflies etc. According to him the large populations of smaller animals are vital in the restoration and conservation of biodiversity – because these animals form the bottom of the food pyramid.
In the attachment you will find the report of the study into biodiversity of 11 Tiny Forests. All of the forests have been followed for 4 years, and they were monitored every month in this period.” – Daan, IVN Holland
Dermed holder tallene sådan set vand, men vores klare anbefaling er stadig, man tager det med et gran salt. Spørgsmålet er også, om det skader mere end det gavner at kommunikere dette ud? Vores holdning er, det er vigtigt tallene er repræsenteret, da de er brugt i international sammenhæng, men at man naturligvis skal være kritisk.
Slutteligt i forhold til vækstraten af planterne er der en tydelig tendens, at ja, skove plantet med Miyawaki metoden vokser hurtigere, men forskningen bag her er noget sporadisk. Derfor er 2030Skov i gang med dataindsamling og forskning i samarbejde med et større internationalt konsulenthus samt universitet. Mere info om dette forventes at udkomme i slutningen af 2023. Årsagen til den påståede højere vækstrate har primært med følgende at gøre: 1) jordforbedring ned i 1 meters dybde, så rødderne nemmere kan komme dybt ned i jorden over vinteren og 2) naturlig udvælgelse da den tætte plantning sikrer konkurrence mellem planterne. Der er beskrevet flere årsager til den højere vækstrate, som du kan læse om ved at få tilsendt materiale her
Angående optag af CO2 er beregningerne, såvidt vi kan læse os til, baseret på den større plantemasse. Dog er der noget i forhold til den højere vækstrate, hvilket kan give et højere CO2 optag især de første år. Dette er dog stadig inkonklusivt.
10x
Hurtigere
30x
Tættere
100x
Biodiversitet
Ovenstående tal er vi kritiske overfor, men ikke desto mindre gør tallene sig stadig gældende i den rette kontekst som beskrevet i starten. Derudover er de blevet brugt i international sammenhæng, hvorfor vi ser det nødvendigt selv at kritisere tallene.
Første skridt imod at få plantet en Miyawaki skov er at undersøge, hvilke træer og buske, som tilhører lokalområdet.
Herudover er det vigtigt at undersøge, hvilken type jord der er tale om. Det varierer nemlig om træer trives bedst i muld eller lerjord. Ved at foretage en jordprøve, kan man nemt undersøge, hvilken type jord der er tale om.
I samme ombæring er det ligeledes vigtigt i samme ombæring at undersøge kvaliteten af jorden. Er den rig på næringsstoffer, eller er det nødvendigt at gøde jorden for at optimere skovens vækst?
Derudover er det vigtigt at vide, hvor sammenpresset jorden er. Hvis densiteten er for høj, burde man blande jorden med eksempelvis halm eller strå, for at skabe bedre luftveje i jorden.
Dette kan eksempelvis gøres ved brug af et jordbor.
Endnu en ting, som er værd at vide inden plantning, er placeringen af grundvandsspejlet, diverse vandrør og ledninger.
Undersøg ligeledes kvaliteten af overflade jorden. Alt efter kvaliteten kan den blandes med jorden, som skal bruges til plantning.
Hvis I har planer om at tilføje spiselige planter, så er det ligeledes vigtigt at undersøge, hvorvidt jorden indeholder giftstoffer.
Når jordtypen samt kvaliteten er blevet bekræftet, er næste trin jordforbedring. Alt efter jorden, er der forskellige fremgangsmåder. Målet er at sammensætte en jord, som er rig på næringsstoffer, men ligeledes porøs, så vand og luft nemt kan bevæge sig i jorden og rødderne har nemmere ved at sprede sig.
Hvis jorden primært består af ler, så er den oftest rig på næringsstoffer. Til gengæld er den oftest meget sammenpresset. Her er det smart at blande den opgravede jord med organisk materiale såsom hø, halm eller strå.
Hvis jorden omvendt er meget tør og sandet, så indeholder den få næringsstoffer. Her er det essentielle altså er få tilføjet næringsstoffer i form af gødning. (Hvilke former gødning?)
Fremgangsmåden ses herunder.
Eftersom der gerne skal graves op til 1 meter ned i jorden, er det værd at have øje for love, som kan vanskeliggøre dette. Eksempelvis har “Museumsloven” standset en 2030skov i at lave jordforbedring.
Når I har bestemt en lokation for jeres kommende skov og undersøgt jorden, så skal I have planlagt indholdet og udseendet for skoven. Hvorvidt skoven skal have en simpel rund eller firkantet form, eller om den skal have en mere eksotisk form er helt op til jer. Det er ligeledes muligt at anlægge en sti gennem skoven, så den nemmere kan tages i brug, når det kommer til undervisning. Det kræver dog, at skoven har en hvis størrelse, hvis man skal anlægge en sti igennem.
Minimumkrav er 4×4 meter minimum. Af den grund kan man ikke have et stykke, hvor der ex. kun er 2×2 meter, selvom hele skoven samlet er 100 m2.
Udover udseendet skal man ligeledes fastslå indholdet af skoven. Her spiller jordtypen en stor rolle, da den er med til at afgøre, hvilke træer i burde vælge. Den optimale sammensætning lyder således: Kronlaget skal bestå af 15-20%. Underlaget af 40-50%. Buskelaget 25-30% og urtelaget 8-12%.
Hvilke træer bruges til en Miyawaki-skov?
Hos 2030skov har vi prøvet at lave en planteliste, der kan bruges i hele landet, selvom der er lokale forskelle. I fremtiden håber vi at gøre det endnu nemmere at vælge planter, som passer perfekt til lokalmiljøet. Find plantelisten ved at få tilsendt materiale her
Når der skal plantes en Miywaki skov, så skal man pr. kvadrat meter plante 3 træer/buske.
Så en skov på 100 m2 skal altså bruge 300 træer/planter.
Find hertil en planteskole, som kan levere.
Det er ligeledes værd at overveje, om man vil understøtte skoven med et omkringliggende hegn, de første par år.
Nu når alle de forberedende trin er gennemført, er det blevet tid til at få plantet skoven.
Hertil er der 4 “regler”, som skal følges.
Brug en spade eller en skovl til at grave huller til træerne. Hullet skal være omtrent så dybt og bredt som rodsystemet på det træ, som skal stå i hullet. Fyld herefter hullet til. Mas dog ikke jorden alt for fast, da det vil hindre væksten.
Når alle træerne er plantede kan I dække overfladen med bark, halm eller en anden form for kompost. Dette gøres for at beskytte jorden imod solens stråler, da det kan være med til at dræbe mikrober i jorden. Kompostlaget burde være omkring 15 centimer.
De første par år efter plantningen har skoven brug for en smule pasning.
Hvis jorden under kompostlaget virker tør, så er det vigtigt at vande træerne. Dette gør sig særligt gældende i løbet af sommeren.
Herudover er det godt at holde øje med, hvorvidt kompostlaget er intakt. Man bør ligeledes holde øje med, hvorvidt der begynder at gro ukrudt i skoven. Hvis dette er tilfældet, så hiv dem op, men efterlad dem gerne oven på laget af kompost, således at næringsstofferne kan vende tilbage til jorden.
Efter de første 2-3 år er skoven robust nok til at passe sig selv, og det eneste I skal gøre nu, er at nyde den.
Ønsker du at dykke længere ned i litteraturen bag, får du her lidt referencer
Vores klare anbefaling er, at man er kildekritisk overfor tallene i artiklerne. Derfor er vi også i gang med at lave danske studier for at dokumentere især vækst og biodiversitet.
Vi, 2030skov, er i øjeblikket i gang med at oversætte nogle af de meget omfattende engelske studier. Derudover forsøger vi at søge fonde til at lave danske undersøgelser sammen med universiteterne. Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at få den nyeste viden.
