Miyawaki metoden; hvad og hvem er det,
videnskaben bag og hvordan begynder man?

Nedkøling af byer ved hjælp af træer

Miyawaki-skove er små, tætbeplantede skove, der kan være så små som en tennisbane. Konceptet stammer fra den japanske botaniker Akira Miyawaki, der har plantet over 1000 miniskove i primært Japan og Malaysia, og breder sig nu til resten af verden.

Undersøgelser viser at skove plantet med Miyawaki metoden gror 10 gange så hurtigt, bliver 30 gange så tætte og har en 100 gange større biodiversitet end konventionelt plantede skove.

Men hvordan laver man en skov plantet med Miyawaki metoden?

10x

Hurtigere vækst

30x

Tættere

Kilde findes her

Se flere nederst på siden

100x

Biodervisitet

Forberedelse før Plantning

Første skridt imod at få plantet en Miyawaki skov er at undersøge, hvilke træer og buske, som tilhører lokalområdet.

Herudover er det vigtigt at undersøge, hvilken type jord der er tale om. Det varierer nemlig om træer trives bedst i muld eller lerjord. Ved at foretage en jordprøve, kan man nemt undersøge, hvilken type jord der er tale om.

I samme ombæring er det ligeledes vigtigt i samme ombæring at undersøge kvaliteten af jorden. Er den rig på næringsstoffer, eller er det nødvendigt at gøde jorden for at optimere skovens vækst?

Derudover er det vigtigt at vide, hvor sammenpresset jorden er. Hvis densiteten er for høj, burde man blande jorden med eksempelvis halm eller strå, for at skabe bedre luftveje i jorden.

Dette kan eksempelvis gøres ved brug af et jordbor.

Endnu en ting, som er værd at vide inden plantning, er placeringen af grundvandsspejlet, diverse vandrør og ledninger.

Undersøg ligeledes kvaliteten af overflade jorden. Alt efter kvaliteten kan den blandes med jorden, som skal bruges til plantning.

Hvis I har planer om at tilføje spiselige planter, så er det ligeledes vigtigt at undersøge, hvorvidt jorden indeholder giftstoffer.

Jordforbedring

Når jordtypen samt kvaliteten er blevet bekræftet, er næste trin jordforbedring. Alt efter jorden, er der forskellige fremgangsmåder. Målet er at sammensætte en jord, som er rig på næringsstoffer, men ligeledes porøs, så vand og luft nemt kan bevæge sig i jorden og rødderne har nemmere ved at sprede sig.

Hvis jorden primært består af ler, så er den oftest rig på næringsstoffer. Til gengæld er den oftest meget sammenpresset. Her er det smart at blande den opgravede jord med organisk materiale såsom hø, halm eller strå.

Hvis jorden omvendt er meget tør og sandet, så indeholder den få næringsstoffer. Her er det essentielle altså er få tilføjet næringsstoffer i form af gødning. (Hvilke former gødning?)

Fremgangsmåden ses herunder.

Kilde: IVN Holland

Eftersom der gerne skal graves op til 1 meter ned i jorden, er det værd at have øje for love, som kan vanskeliggøre dette. Eksempelvis har “Museumsloven” standset en 2030skov i at lave jordforbedring.

Skovens design og indhold

Når I har bestemt en lokation for jeres kommende skov og undersøgt jorden, så skal I have planlagt indholdet og udseendet for skoven. Hvorvidt skoven skal have en simpel rund eller firkantet form, eller om den skal have en mere eksotisk form er helt op til jer. Det er ligeledes muligt at anlægge en sti gennem skoven, så den nemmere kan tages i brug, når det kommer til undervisning. Det kræver dog, at skoven har en hvis størrelse, hvis man skal anlægge en sti igennem.

Minimumkrav er 4×4 meter minimum. Af den grund kan man ikke have et stykke, hvor der ex. kun er 2×2 meter, selvom hele skoven samlet er 100 m2.

Udover udseendet skal man ligeledes fastslå indholdet af skoven. Her spiller jordtypen en stor rolle, da den er med til at afgøre, hvilke træer i burde vælge. Den optimale sammensætning lyder således: Kronlaget skal bestå af 15-20%. Underlaget af 40-50%. Buskelaget 25-30% og urtelaget 8-12%.

Når der skal plantes en Miywaki skov, så skal man pr. kvadrat meter plante 3 træer/buske.

Så en skov på 100 m2 skal altså bruge 300 træer/planter.

Find hertil en planteskole, som kan levere.

Det er ligeledes værd at overveje, om man vil understøtte skoven med et omkringliggende hegn, de første par år.

Plantningsfasen

Nu når alle de forberedende trin er gennemført, er det blevet tid til at få plantet skoven.

Hertil er der 4 “regler”, som skal følges.

  1. Plant træerne i et tilfældigt mønster. Altså ikke i rækker eller et gengivende mønster.
  2. Spred alle de valgte træsorter ud over hele området.
  3. Undlad at plante de samme træer, eller træer fra samme lag ved siden af hinanden. 2 træer fra kronlaget skal altså ikke stå ved siden af hinanden.
  4. Plant træerne mindst 30 centimeter fra hinanden.


Brug en spade eller en skovl til at grave huller til træerne. Hullet skal være omtrent så dybt og bredt som rodsystemet på det træ, som skal stå i hullet. Fyld herefter hullet til. Mas dog ikke jorden alt for fast, da det vil hindre væksten.

Når alle træerne er plantede kan I dække overfladen med bark, halm eller en anden form for kompost. Dette gøres for at beskytte jorden imod solens stråler, da det kan være med til at dræbe mikrober i jorden. Kompostlaget burde være omkring 15 centimer.

Efter plantning

De første par år efter plantningen har skoven brug for en smule pasning.

Hvis jorden under kompostlaget virker tør, så er det vigtigt at vande træerne. Dette gør sig særligt gældende i løbet af sommeren.

Herudover er det godt at holde øje med, hvorvidt kompostlaget er intakt. Man bør ligeledes holde øje med, hvorvidt der begynder at gro ukrudt i skoven. Hvis dette er tilfældet, så hiv dem op, men efterlad dem gerne oven på laget af kompost, således at næringsstofferne kan vende tilbage til jorden.

Efter de første 2-3 år er skoven robust nok til at passe sig selv, og det eneste I skal gøre nu, er at nyde den.

Lommeskov i Kolding plantet efter Miyawaki metoden / Et halvt år efter platningsdato. Egetræ vækstet 90cm!

Ønsker du at dykke længere ned i litteraturen bag, får du her lidt referencer:

Vi, 2030skov, er i øjeblikket i gang med at oversætte nogle af de meget omfattende engelske studier. Derudover forsøger vi at søge fonde til at lave danske undersøgelser sammen med universiteterne. Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at få den nyeste viden.

Tilmeld nyhedsbrev