Hvis nogen lyder for godt til at være sandt, gælder det om at være ultra kritisk. Miyawaki metoden lyder i manges øre for god til at være sand, selvom hele formålet med en Miyawaki skov netop er at give de bedste forudsætninger for en skov plantet med hjemmehørende arter. Derudover er det et faktum, at meget af den data vi har, enten befinder sig i Japan, som historisk og kulturelt er meget lukket, når det kommer til deling af viden. Heldigvis har vi noget data fra IVN i Holland, som har samarbejdet med universiteter om at måle biodiversitet.
Er det nok data?
Nej, det er det nødvendigvis ikke. I det her tilfælde er mere data bedre, da det er begrænset, hvor meget vi har, som kommer direkte fra Europa. Rapporten fra Storbritannien er heller ikke fyldestgørende i vores optik, da vi mangler at sammenligne på nøglepunkter. Såsom hvad sker der, hvis vi ændrer på:
- jordforbedring
- plantetæthed
- undgår at fjerne ukrudt de første 1-2 år
Ovenstående er noget, vi vil prøve at få indsamlet data på, så vi klart og tydeligt kan bevise effekten af at plante med Miyawaki metoden. Omvendt er der ingen tvivl om, at metoden virker rigtig fint til børn, da man hurtigt ser et resultat i stedet for, man skal vente adskillige år.
Resultater fra rapporten
Rapporteren baseres på hele 149 skove bredt fordelt i alderen 1-3 år, hvor der både er undersøg effekten af Miyawaki skovene på klima, miljø og biodiversitet såvel sociale aspekter. Arbejdet er udført af cirka 3.500 citizen scientist og resultaterne er som følger:
Biodiversitet: Hvilke arter blev monitoreret?
Nedenstående figurer viser de forskellige dyr og insekter, som blev dokumenteret fordelt på de 149 skove. Både over og under jorden Ønsker du at dykke længere ned i målingerne bag, ligger der links herunder
Over jorden
Under jorden
Hvordan ser det mon ud under jorden? Følgende blev dokumenteret:
Biodiversitet er een ting, hvordan hjælper skoven mod kraftig regnfald?
Som vist i figuren herunder, illustreres det, at man opnår en langt højere absorbering af vand. Skal man kritisere nedenstående ville det være godt at have haft en sammenligning mellem en Miyawaki skov og eksempelvis en plantageskov med primært monokultur.
Klima / optag af CO2 bliver også behandlet
I rapporten taler de om total biomasse, eller mængden af CO2, som bliver optaget i skovene. Her kigger de primært på væksten af planterne fordelt på år. Her ville det have været godt med et sammenligningsgrundlag på plantageskove eller andre testskove. Ikke desto mindre får du her tallene:
Sociale aspekter fylder også meget
For nogle, især os hos 2030skov, er det klart, det sociale aspekt som fylder allermest. Det er her, vi kan samle folk, give ejerskab og ikke mindst involvere mennesker i naturen. Netop sidstnævnte tror vi, er nøglen til at skabe en positiv forandring og grøn omstilling i samfundet for alvor.
Herunder er nogle af de udtalelser fra personer, som har deltaget i udvikling af Miyawakiskovene:
Derudover blev de forskellige deltagere også adspurgt om, hvordan skovene har påvirket dem:
Noget som kunne være spændende ville være at måle i boligområder, om en skov, som lejere fra boligforeningen sammen plantede, ville øge fastholdelsen af beboerne. Dermed ville man naturligvis have noget kvantitativ data, der objektivt kunne sige noget om der sker en forskel i lokalmiljøet som kan måles.
Ønsker du selv at læse rapporten?
Vi har heldigvis lagt et link her på siden, så du selv kan dykke ned rapporten.
Download selv rapporten lige her i PDF format
Derudover kan du yderligere læse mere om resultaterne bag, såvel få nogle af referencerne til videnskaben bag i denne whitepaper om Miyawaki metoden:
