Forberedelse og klargøring af jorden
4-5 kubikmeter hestemøg og 400 kg halm blev den 4. oktober udlagt på arealet, som om kort tid tilplantes med 24 forskellige hjemmehørende arter af træer og buske i baghaven på Virum Gymnasium. 600 nye planter kommer til at fungere som et levende biodiversitetslaboratorium for eleverne på gymnasiet, og vil samtidig skabe et nyt værested for dyr og insekter på en ellers noget ensformig græsplæne.
Takket være Charlotte fra Exmoor stalden ved Frederiksdal fik 8 glade grønne deltagere i Virum og Lyngby Grønne Nabofællesskaber “en skide god dag”. I selskab med nysgerrige børnehave børns-kig fra Langsbanen og undrende gymnastik udøvende gymnasieelever fik vi anlagt nærringsgrundlaget til den kommende VGskov.
Arealet er udformet således, der er 3 forskellige zoner:
- Hvor der på 16 m2 gødes og kultiveres maksimalt ned til 80 – 90 cm;
- På 16 m2 foretages der ingen gødning og minimalt jordbearbejdning, medens de resterende
- 175 m2 gødes moderat og jorden kultiveres ned til 30 cm dybde.
På den måde får Virum Gymnasium mulighed for i egen baghave at undersøge biodiversiteten og træernes udvikling under forskellige vilkår i de kommende år. Hermed testet nogle helt centrale aspekter af Miyawaki metoden.
Samtidig giver dette erfaring til de mange andre skovprojekter med miniskove rundt om i landet, som alle vejer for og i mod de forskellige metoder, man kan lave by- og nærmiljø skove efter.
Metoden som er mest krævende kaldes Miyawaki skove. En metode opkaldt efter en japansk pionær indenfor byskov, som kræver jordbearbejdning ned til 80-100 cm. Metoden er dog relativt omkostningsrig, hvofor man på Virum Gymansium fremover kommer til at kunne undersøge, hvor stor effekt metoden har sammenlignet med en relativt mere enkel og billigere opbygning af skoven.
Hos 2030skov glæder vi os meget til at følge med, og har i samarbejde med Capgemini også udviklet en app, som skal bruges til dataindsamling og -visualisering.
