Miyawakis baggrund og akademiske arbejde
Miyawaki blev født i 1928 i Japan og uddannede sig i botanik ved Hiroshima Universitet. Senere fortsatte han sin forskning i planteøkologi ved Tokyo Universitet, hvor han specialiserede sig i vegetationsanalyse og økosystemer. Han arbejdede også tæt sammen med tyske økologer, hvilket formede hans tilgang til skovrejsning og biodiversitet. Gennem sit arbejde som professor ved Yokohama National University bidrog han til en omfattende forståelse af, hvordan hjemmehørende skove kunne genoprettes effektivt.
Miyawaki-metoden: En effektiv måde at skabe skov på
Miyawaki-metoden byggede på principperne om naturlig succession og biodiversitet. I stedet for at plante monokulturer af træer anvendtes en blanding af hjemmehørende arter, der naturligt ville vokse i området. Træerne blev plantet tæt sammen for at efterligne en naturlig skovs dynamik og accelerere væksten. Resultatet var en robust skov, der kunne etableres hurtigere end konventionelle skovrejsningsmetoder.
Hvordan ser en Miyawaki-skov ud?
Miyawaki-skove fremstår ofte som tætte, frodige oaser af grønt, hvor forskellige plantearter vokser tæt sammen og skaber et naturligt økosystem. Disse skove kan findes i alt fra urbane parker til tempelområder og industriområder, hvor de fungerer som levende eksempler på genoprettet natur. Over tid bliver skovene mere selvregulerende, og de skaber en tæt baldakin, der giver skygge og beskytter jorden mod erosion. I nogle områder har Miyawaki-skove udviklet sig til små lukkede økosystemer, hvor fugle, insekter og smådyr hurtigt finder et nyt hjem.
Miyawakis indflydelse i Japan
Miyawaki arbejdede primært i Japan, hvor han skabte hundredvis af skove ved:
- fabrikker,
- templer,
- kystområder og
- urbane miljøer.
Hans arbejde var særligt relevant i efterkrigstidens Japan, hvor hurtig industrialisering havde ført til ødelæggelse af oprindelige skove. Han blev bredt anerkendt for sit arbejde og modtog flere prestigefyldte priser, herunder den Blue Planet Prize, én af de mest anerkendte miljøpriser i verden.
Den japanske befolkning så Miyawaki som en pioner inden for genoprettelse af naturen, men hans metoder mødte også modstand fra traditionelle skovbrugsinstitutioner, der mente, at hans tilgang var for utraditionel og udfordrende at implementere i større skala.
Kritik af Miyawaki-metoden
Selvom Miyawaki-skove har vist sig effektive, har metoden også mødt kritik. Nogle forskere og praktikere mener, at metoden er for intensiv og dyr at implementere på store arealer. Andre påpeger, at den hurtige vækst af træerne kan føre til en mindre stabil skovstruktur på lang sigt. Ikke desto mindre har Miyawakis tilgang bevist sin værdi i mange byområder og degraderede landskaber verden over.
Europæisk indflydelse
I løbet af nullerne og tierne har metoden oplevet fremgang i Europa. Især Holland via organisationen IVN har udbredt metoden. Holland er et meget tætbefolket land, hvor der er næsten 3 gange så mange mennesker som i Danmark på et betydeligt mindre areal. Metoden var derfor attraktiv, og har opnået stor opbakning. Dermed er det også nogle af de ældste skove etableret via metoden. Holland er omvendt ikke det eneste land, hvor metoden har haft sin fremtræden.
I 2021 i Danmark blev de første skove, lavet efter miyawaki-metoden, etableret.
Miyawaki-metoden og 2030skov
Hos 2030skov anvender vi lignende principper til at etablere lommeskove på skoler og i bynære områder. Disse skove giver børn og lokalsamfund mulighed for at opleve naturen på tæt hold, samtidig med at de bidrager til at skabe en grønnere fremtid.
